En personlig guide fra en ordblind mor, ordblindelærer og stifter af Ordblindekompasset
Da jeg første gang selv fik sat ord på min ordblindhed, faldt mange brikker på plads. Ting, jeg havde kæmpet med gennem min skoletid, gav pludselig mening.
Senere blev jeg også mor til ordblinde børn, og jeg oplevede ordblindheden fra en helt anden vinkel. Ikke som eleven, der kæmpede med bogstaverne, men som den forælder, der bekymrede sig, stillede spørgsmål og ønskede at gøre det bedste for sit barn.
I dag arbejder jeg som ordblindelærer, pædagog og miljøterapeut, og gennem Ordblindekompasset møder jeg mange familier, som står præcis dér, hvor jeg selv har stået.
Måske har I netop fået beskeden.
Måske har I længe haft en mistanke.
Måske sidder du lige nu med en blanding af lettelse og bekymring.
For hvad betyder det egentlig, når ens barn er ordblind?
Det betyder først og fremmest ikke, at dit barn er mindre intelligent, mindre dygtigt eller har færre muligheder i livet.
Men det betyder, at dit barn har brug for forståelse, de rigtige redskaber og voksne, der ved, hvordan de bedst støtter.
Her er de syv ting, jeg ville ønske, alle forældre vidste.
1. Dit barn er det samme barn som i går
Når et barn får konstateret ordblindhed, kan det føles som en stor omvæltning.
Men sandheden er, at dit barn er præcis det samme barn som dagen før testen.
Ordblindheden ændrer ikke på barnets personlighed, intelligens eller potentiale.
Den giver blot en forklaring på, hvorfor læsning og skrivning har været vanskeligere.
For mange børn bliver det faktisk en lettelse.
Pludselig er der en forklaring på de udfordringer, de længe har mærket.
De er ikke dovne.
De er ikke umotiverede.
De er ikke mindre kloge.
De lærer bare på en anden måde.
2. Ordblindhed handler om mere end bogstaver
Når vi taler om ordblindhed, kommer fokus ofte hurtigt til at handle om læsning og stavning.
Men gennem mine mange år som ordblindelærer og miljøterapeut har jeg lært, at ordblindhed ofte påvirker langt mere end det.
Når et barn igen og igen oplever at skulle kæmpe hårdere end andre, kan det sætte spor i selvforståelsen.
Barnet kan begynde at tvivle på sig selv.
Holde sig tilbage.
Undgå opgaver.
Miste modet.
Derfor er trivsel ikke noget, der kommer efter læring.
Trivsel er en forudsætning for læring.
Vi skal se hele barnet – ikke kun læsevanskelighederne.
3. Når børn mangler en forklaring, begynder de ofte at tvivle på sig selv
Børn mærker hurtigt, når noget er svært. Hvis de ikke får en forklaring, finder de ofte deres egen. Og den forklaring er sjældent særlig venlig.
Mange børn tænker:
“Jeg er nok ikke så dygtig som de andre.”
“Der er noget galt med mig.”
Derfor er det vigtigt at tale åbent om ordblindhed. Forklar dit barn, hvad ordblindhed er.
Fortæl, at hjernen arbejder lidt anderledes med sprog, lyde og bogstaver.
Fortæl, at ordblindhed ikke siger noget om intelligens.
Og fortæl, at der findes mange veje til læring.
Når børn forstår sig selv, bliver det lettere at udvikle mod, mestring og tro på egne evner.
4. Hjælpemidler er ikke nok – børn skal lære at mestre dem
Dette er måske det vigtigste budskab, jeg gerne vil sende videre.
Mange tror, at udfordringen er løst, når barnet får adgang til læse- og skriveteknologi.
Men sådan fungerer det ikke.
At få adgang til et hjælpemiddel er kun første skridt.
Jeg plejer at sammenligne det med at få udleveret en cykel uden at have lært at cykle.
Teknologien gør ikke forskellen i sig selv.
Det gør kompetencerne til at bruge den.
Barnet skal lære:
- Hvornår hjælpemidlet skal bruges
- Hvordan funktionerne virker
- Hvilke strategier der passer til forskellige opgaver
- Hvordan teknologien kan understøtte selvstændighed
Jeg møder ofte børn, der har haft adgang til programmer i flere år, men som kun bruger en lille del af mulighederne.
Ikke fordi de ikke vil.
Men fordi ingen har haft tid til at lære dem strategierne.
Derfor bør oplæring i læse- og skriveteknologi være lige så vigtig som adgangen til teknologien.
5. “Han har jo hjælpemidler” – men bruger han det egentlig?
Mange forældre oplever at få at vide, at barnet har de nødvendige hjælpemidler.
Men det næste spørgsmål er mindst lige så vigtigt:
Bruger barnet dem?
Og bruger barnet dem hensigtsmæssigt?
Kan barnet selv:
- Få læst tekster op?
- Bruge tale-til-tekst?
- Udnytte ordforslag?
- Tilpasse funktionerne til forskellige fag?
- De mange strategier til skrive og læse prøver
Hvis svaret er nej, er opgaven ikke løst endnu.
Teknologi bliver først værdifuld, når barnet føler sig trygt og kompetent i brugen af den.
Målet er ikke blot adgang til hjælpemidler.
Målet er mestring.
6. Skole og hjem skal være på samme hold
Noget af det vigtigste omkring et barn med ordblindhed er samarbejdet mellem hjem og skole.
Ikke fordi forældrene skal være eksperter. Men fordi barnet har brug for, at de voksne arbejder i samme retning.
Forældre, lærere og barnet selv sidder hver med en vigtig del af puslespillet.
Når vi deler vores viden og erfaringer med hinanden, skaber vi de bedste betingelser for udvikling. Det handler ikke om at placere ansvar.
Det handler om at skabe fælles løsninger.
7. Hvorfor 15 minutter sjældent er nok til en skole-hjem-samtale
Dette er et område, jeg ofte opfordrer forældre til at være opmærksomme på.
Mange skoler afsætter 15-20 minutter til skole-hjem-samtaler.
Men når et barn er ordblind, er der ofte langt mere på spil.
Samtalen handler ikke kun om dansk.
Den handler også om:
- Trivsel
- Selvværd
- Motivation
- Deltagelse i undervisningen
- Brug af hjælpemidler
- Strategier
- Samarbejde mellem skole og hjem
Derfor oplever jeg ofte, at der er brug for mere tid.
Ikke fordi barnet skal have særbehandling.
Men fordi barnets situation kræver plads til refleksion, dialog og fælles planlægning.
Hvis du som forælder føler, at tiden bliver for knap, så vær ikke bange for at bede om et ekstra møde eller længere tid.
Det er ikke urimeligt.
Det er omsorg.
Mit vigtigste råd som ordblind, mor og ordblindelærer
Hvis jeg kunne give ét råd til alle forældre, ville det være dette:
Lad ikke ordblindheden komme til at definere barnet.
Hjælp barnet med at forstå sine udfordringer.
Hjælp barnet med at lære sine strategier.
Hjælp barnet med at bruge sine hjælpemidler.
Men brug mindst lige så meget energi på at få øje på styrkerne.
For børn har brug for at opleve, at de er meget mere end det, de har svært ved.
Når vi bygger på styrkerne samtidig med, at vi støtter udfordringerne, vokser både selvværd, motivation og livsduelighed.
Dit barn skal ikke fikses – dit barn skal forstås
Ordblindhed er ikke noget, der skal fjernes.
Det er noget, der skal forstås.
Når børn får viden om sig selv, lærer strategier, oplever succes og møder voksne, der tror på dem, udvikler de noget af det vigtigste, vi kan give dem:
Troen på, at de godt kan.
Og den tro kan bære dem langt længere end nogen testscore nogensinde vil kunne.
Om forfatteren
Trine Stenbek er stifter af Ordblindekompasset, uddannet ordblindelærer, pædagog og miljøterapeut med mere end 25 års erfaring fra skole-, special- og behandlingsområdet.
Som både ordblind voksen, mor til ordblinde børn og fagperson arbejder hun for at skabe forståelse, trivsel, mestring og stærke samarbejder omkring børn og unge med ordblindhed.
Ordblindekompasset – fordi ordblindhed handler om meget mere end bogstaver. 💙
Har du brug for sparring, vejledning eller støtte i forhold til dit barns ordblindhed, er du altid velkommen til at kontakte Ordblindekompasset. Sammen finder vi en vej, der giver mening for netop dit barn og din familie.
