Skoler og kommuner
Har jeres skole brug for en ordblindelærer, der kan hjælpe med at skabe en mere ordblindevenlig undervisning?
Jeg samarbejder med skoler og kommuner for at sikre, at ordblinde elever får den nødvendige støtte, strategier og teknologiske hjælpemidler til at trives i skolen.
OrdblindeKompasset vil give ordblinde elever de bedste forudsætninger for at lykkes – både i skolen og i livet

Styrk indsatsen for ordblinde elever i skolen
En vigtig del af mit arbejde er at teste og udrede elever for ordblindhed, så de og deres forældre får en tydelig afklaring og kan sikre den rette støtte.
Derudover tilbyder jeg både individuelle samtaler og gruppeforløb, hvor eleverne lærer at mestre deres ordblindhed, styrke deres selvtillid og udvikle strategier til deres skolegang.
For at skabe de bedste rammer arbejder jeg tæt sammen med lærere og fagpersoner og tilbyder vejledning samt sparring om, hvordan de bedst understøtter ordblinde elever. Et stærkt skole-hjem-samarbejde er afgørende, og jeg hjælper med at sikre en god dialog mellem skole og forældre.
Jeg tilbyder også kurser i LST (læse- og skriveteknologi), hvor både elever, lærere og forældre får de nødvendige redskaber til at gøre undervisningen mere tilgængelig. Mit mål er at opbygge skolernes ordblindeindsats og fungere som en faglig ressource, der kan støtte eleverne direkte, rådgive lærerne og være bindeled til forældrene.
Hvad tilbyder jeg?
Ordblindetest og udredning
Jeg tester og vurderer elever for ordblindhed, så de og deres forældre får en klar forståelse af deres behov og muligheder for støtte.
Individuelle samtaler og gruppeforløb
Jeg hjælper elever med at mestre deres ordblindhed, styrke deres selvtillid og finde gode strategier til hverdagen.
Vejledning og sparring til lærer
Jeg rådgiver lærere om, hvordan de bedst støtter ordblinde elever og skaber et stærkt skole-hjem-samarbejde.
Kurser i LST
Jeg tilbyder undervisning og kurser i LST, hvor elever, lærere og forældre lærer at bruge teknologiske værktøjer til at støtte læse- og skriveudfordringer.
Opbygning af skolernes ordblindeindsats
Jeg hjælper skoler med at udvikle en stærk ordblindeafdeling og fungerer som bindeled mellem elever, forældre og lærere.

Ønsker I at styrke jeres indsats for ordblinde elever?
Skræddersyet støtte til skolens ordblinde elever
I tæt samarbejde med skolen planlægges ordblindekurserne for hele skoleåret med udgangspunkt i de årgange, hvor der er ordblinde elever. Kurserne strækker sig over 2-3 hele skoledage, hvor eleverne fritages fra den almindelige undervisning for at få målrettet støtte i 12 ugers forløb.
For at sikre den bedst mulige læring og individuelle vejledning har hvert kursus et max. deltagerantal på 6 elever. Dette giver plads til fordybelse, praktisk træning i læse- og skriveteknologi (LST) samt udvikling af strategier, der styrker elevernes læring og selvtillid i skolen.
Få mere inspiration


