Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger

Viden om ordblindhed, LST, didaktik og hele elevens emotionelle udfordringer, herunder selvværd, motivation, trivsel og mestring

Pris: 1.395 kr. pr. time

ekskl. kørsel uden for Næstved Byskilt

Jeg tilbyder kurser, oplæg og workshops, som tilpasses skolens medarbejdere, elevgruppe og konkrete behov.

Indholdet kan blandt andet omhandle:

• grundlæggende viden om ordblindhed
• tidlige tegn og relevante indsatser
• læse-, skrive- og læringsstrategier
• brug af LST på tværs af skolens fag
• undervisning i LST frem for alene udlevering af programmer
• ordblindevenlig undervisning og materialer
• didaktisk tilrettelæggelse, deltagelsesmuligheder og differentiering
• prøvevilkår og eksamensforberedelse
• handleplaner og konkrete læringsmål
• samarbejde mellem elev, lærere, læsevejleder og forældre
• udvikling af en fælles ordblindeindsats på skolen

Målet er at give medarbejderne konkret viden og anvendelige redskaber, som kan omsættes direkte i undervisningen.

Hele eleven – trivsel og mestring

Ordblindhed handler ikke kun om vanskeligheder med at læse og stave. Gentagne faglige nederlag kan påvirke elevens selvværd, motivation, deltagelse og relation til skolen.

Nogle elever reagerer med modstand, opgivenhed, uro, tilbagetrækning, stort kontrolbehov eller bekymring for at skille sig ud. Adfærd, der umiddelbart kan ligne manglende motivation, kan være elevens forsøg på at beskytte sig mod endnu et nederlag.

Derfor kan kompetenceudviklingen også omhandle:

• relationer og mentalisering
• elevens forståelse af egen ordblindhed
• motivation og elevinddragelse
• opbygning af realistiske mestringserfaringer
• selvværd og tro på egne muligheder
• åben og naturlig brug af hjælpemidler
• deltagelse og tilhørsforhold til fællesskabet

Medarbejderne får redskaber til at forstå elevens reaktioner og skabe læringsmiljøer, hvor eleven kan anvende sine hjælpemidler, deltage på mere lige vilkår og opleve sig som en kompetent del af fællesskabet.

Kontakt Ordblindekompasset for mere information og tilmelding

Kontakt formular generelt