barn der læser en bog og som er frustreret

Hvordan lærer vi at mestre de usunde ordblindevaner?

Det spørgsmål fik vi for nyligt – og det rammer lige ned i kernen af det, vi arbejder med i Ordblindekompasset.

Mange ordblinde har i årevis mødt uforståelige krav, nederlag og følelsen af ikke at være god nok. Det sætter spor i kroppen og hjernen – og det er her, alarmhjernen aktiveres.

1. Ordblinde elever er ofte i alarmberedskab

De gentagne oplevelser af nederlag og misforståelser kan bringe kroppen i konstant alarm. Det betyder, at:

  • Koncentration og hukommelse forstyrres
  • Den tænkende del af hjernen – neurohjernen – bliver sværere at få adgang til
  • Læring og strategier som AppWriter bliver sværere at bruge

2. Alarmhjernen blokerer for læring

Når alarmen kører i baggrunden, kæmper mange ordblinde med:

  • Fonologisk bearbejdning (lyd og bogstavforbindelser)
  • At bevare ro og overblik
  • At udnytte deres værktøjer og styrker

Og her opstår de usunde vaner: overkompensation, selvkritik, tilbagetrækning eller overpræstation.

3. Tryghed aktiverer neurohjernen

Når vi skaber tryghed og forståelse, sker der noget helt andet:

  • Stressniveauet falder
  • Pandelapperne aktiveres – og eleven får adgang til refleksion, planlægning og læring
  • Strategier og selvværd kan begynde at vokse frem

4. Pædagogisk (og menneskelig) betydning

Vi kan alle gøre en forskel – som lærere, kollegaer, ledere eller medmennesker. Det handler om at:

  • Skabe trygge lærings- og arbejdsmiljøer uden præstationspres
  • Møde den ordblinde med anerkendelse frem for kritik
  • Give adgang til kompenserende hjælpemidler som fx AppWriter
  • Forstå, at mange ordblinde bruger ekstra energi – og tilpasse krav og tempo derefter

Ordblindekompasset tilbyder oplæg og workshops, hvor vi arbejder med netop disse temaer.

Vi besøger både skoler, virksomheder og faglige fællesskaber – og klæder jer på til at møde ordblinde med indsigt og styrkebaseret tilgang.

Skriv til os, hvis du vil vide mere eller booke et oplæg.

barn der læser en bog og som er frustreret

Kontakt os i dag

Kontakt formular

Læs mere

barn der læser en bog og som er frustreret

Hvordan lærer vi at mestre de usunde ordblindevaner?

En mand som arbejder på et kontor

Ordblinde medarbejdere er en overset ressource – men kun hvis de får de rette værktøjer

Børn der sidder i en klasse foran en computer

Sådan blev LST en gamechanger på en almindelig skoledag