Mit navn er Trine Stenbek
Og jeg brænder for at hjælpe ordlbinde børn og unge med at finde deres styrker, opbygge selvtillid og mestre deres ordblindhed.
Jeg er uddannet diplompædagog, miljøterapeut og ordblindelærer og arbejder dagligt med ordblinde elever i skolen, hvor jeg undervsier i læse- og skrive-teknologi (LST)
Med ordblindeKompasset ønsker jeg at give ordblinde elever de bedste forudsætninger for at lykkes – både i skolen og i livet

Min passion
Min passion for at hjælpe børn, der oplever udfordringer i skolen, førte til oprettelsen af OrdblindeKompasset. Gennem mit arbejde samarbejder jeg med skoler for at styrke deres indsats for ordblinde elever. Mit mål er at skabe lige deltagelsesmuligheder for ordblinde børn og sikre, at de oplever en skolegang, hvor de føler sig set, forstået og inkluderet.
Jeg har flere års erfaring med den svære samtale og ved, hvor vigtigt det er, at barnet lærer sig selv at kende, så det får modet til at tro på sig selv og forfølge sine drømme.
Min tilgang er helhedsorienteret:
Jeg ser ikke kun på elevens faglige udfordringer, men også på trivsel, selvværd og troen på egne evner. Jeg arbejder tæt sammen med lærere og forældre for at sikre, at barnet får den rette støtte både i skolen og derhjemme.
